Deltagere 2015

Tommy Jespersen, Falsled Kro

Mikkel Højborg Olsen, Restaurant Babette i Vordingborg

Nicolas Min Jørgensen, køkkenchef på Restaurant Substans i Aarhus

Matilde Engelhardt Blixt, Køkkenchef på Restaurant 1.th

Rasmus Munk, køkkenchef Alchemist, København

 

 

 

Deltagere 2015

  • Nicolas Min Jørgensen
  • Mikkel Højborg Olsen
  • Matilde Engelhardt Blixt
  • Tommy Jespersen
  • Rasmus Munk

Nicolas Min JørgensenKaptajn på Kokkelandsholdet siden 2013 og køkkenchef på Restaurant Substans i Aarhus, Nicolas Min Jørgensen, er den anden deltager i kokkekonkurrencen om "Den gyldne Jomfruhummerklo" på Læsø Jomfruhummerfestival lørdag den 1. august 2015 på Østerby Havn, Læsø.

Nicolas er oprindeligt udlært på Hotel Fjordgaarden i Ringkøbing i 2006. Siden har han arbejdet i ind- og udland på bl.a. SALTrestaurant, Madklubberne, Norsminde Kro og Emmery´s køkken.

Han har deltaget i kokkekonkurrencen om Kartoffelprisen i 2007 og 2011 og i Årets Kok konkurrencen 2012, 2013, 2014 og 2015.

Nicolas Min Jørgensen har været fast deltager på Kokkelandsholdet siden 2011 og Holdkaptajn siden 2013 og har været med til kokke OL og VM for hold og været med til at hjemtage både Guld- og Sølvmedaljer.

Nu arbejder han som køkkenchef på Restaurant Substans, Frederiksgade 74. Aarhus C, der i 2015 fik tildelt en Michelin stjerne i Michelin Nordic Cities, sammen med de to øvrige Aarhus restauranter Frederikshøj og Gastrome´. Dejligt at også Jylland er blevet opdaget af Michelin folkene.

Mikkel Højborg OlsenMikkel Højborg Olsen bliver den tredje deltager i kokkekonkurrencen om "Den gyldne Jomfruhummerklo" ved Læsø Jomfruhummerfestival 2015, lørdag den 1. august på Østerby Havn, Læsø.

Mikkel er køkkenchef på restaurant Musling i København. og er en erfaren deltager i konkurrencer med Kokkelandsholdet. Restaurant Musling er Fiskebarens søsterrestaurant.

Han er udlært på Restaurant Babette fra 2008 og har siden bl.a. arbejdet som volontør på Restaurant Ensemble, Restaurant Premisse, Søllerød Kro, Restaurant AOC og Noma. Kom på junior kokkelandsholdet i 2007. Blev Sjællandsmester for kokkeelever i 2008.

Var med til OL for junior kokkelandsholdet i 2008 og VM i 2010.

Dessertkok på Søllerød Kro 2009 - 2010 og kok på Restaurant AOC 2010 - 2011. Var med på senior kokkelandsholdet til OL i 2012. Fik 1. pladsen om Kartoffelprisen i 2012. I finalen om Årets kok i 2013 og en anden plads i 2015.

Restaurant Babette i Gåsetårnetsby Vordingborg startede i 1991 og er fortsat under kyndige Vivi Schous ledelse. Hun er selv uddannet både som kok og tjener og har arbejdet under Roy Hurtigkarl, Erwin Lauterbach og Søren Gericke. Det forlyder, at hun også kommer og hepper på dagen.

Mathilde Engelhardt BlixtKøkkenchef på Restaurant 1.th - Matilde Engelhardt Blixt.

Mathilde har været kokkeelev på Restaurant Geranium fra 2007 - 2011. Kok på Restaurant Geist ved Bo Bech og igen som kok på Geranium under Rasmus Kofoed. Fra 2013 - 2014 Bachelor i Sundhed & Ernæring fra Metropol. Derefter Souschef på Melsted Badehotel og siden køkkenchef på Restaurant 1.th.

Matilde blev også i 2010 regional vinder i Børsens kokke talent konkurrence, hvor hun bl.a. brugte friskfangede jomfruhummere fra Læsø i sin ret.

1. th. er en gourmetrestaurant i en herskabslejlighed på Herluf Trollesgade 9 1. th. 1052 København K. Der er plads til 16 - 28 gæster. Der bestilles på forhånd, og man får inden tilsendt invitation som til et privat selskab sammen med et girokort og kan derfor lade pengene blive hjemme.

Køkkenets rytme følger råvarernes udbud. Fra hav og fjord fås fisk og skaldyr, fra skov, mark og krat bringes svampe, urter og bær i sæsonen.

Tommy Jespersen Tommy Jespersen fra Falsled Kro

blev udlært på Nymindegab Kro og afsluttede med en bronzemedalje og arbejde efterfølgende der som kok. Han blev køkkenchef på Nymindegabs Kro´s Popup restaurant på Vesterbro og efterfølgende kok på Falsled Kro.

Han var med i DM for kokkeelever i 2010, Euro Toqes i 2010, Sydvestjysk mesterskab i 2010. Fik bronze i DM i chokolade for kokkeelever i 2011. Kom i 2013 på Juniorlandsholdet for kokke og er stadig med der. Deltog i Skills i 2013, hvor de fik guld og World Skills Leipzig i 2013, hvor de fik Medal of Excellence. Deltog i Culinary World Cup med kokkelandsholdet i 2014, hvor de fik to sølvmedaljer

I 2014 vandt han kokkekonkurrencen om Årets Vildret, her lavede han en perfekt tilberedt forret af ravioli fyldt med lever, lår og hjerte fra Gråand. Hoedretten var Krondyr inderlår fyldt med bl.a. Krondyr hals og morkler.

Idylliske, sydfynske Falsled Kro er en gastronomisk tidlomme i en egn af Danmark, en af de yndigske, hvor pulsen slår sin egen takt. Citat: SmagogBehag. Falsled Kro ligger på Assensvej 513 i Falsled ved Millinge på Fyn.

Rasmus MunkRasmus kom i 2008 i lære som kok på Nørlunds Gæstebud og allerede i 2009 på kokke konkurrence holdet på Silkeborg Kokkeskole. I 2010 blev han udtaget til DM og til Worldskills og blev dansk og norsk formand for Junior Forum Danmark og vinder den første Worldskills udtagelses konkurrence.

I 2011 vinder han DM for kokkeelever, bliver udtaget til det danske junior kokkelandshold og vinder NM for kokkeelever og Nationscup (uofficielle ungdoms EM). Han bliver udlært, går ind i velgørenhedsarbejdet med middage for Støt Haiti og skaffer sammen med andre kr. 150.000. Bliver ambassadør for de Nordiske lande i WACS (junior) og får titlen "Årets Foodfighter" og bliver souschef på Nørlunds Gæstebud.

I 2012 starter han foreningen Ønskejul og bliver ass. køkkenchef på Restaurant North Road (1 Michelin stjerne) i London. Vinder det uofficielle europamesterskab, European Eqiup hotel for kokke i Frankrig.

I 2013 skaffer han sammen med andre kr. 100.000 til KNÆK CANCER. bliver køkkenchef på restaurant Tree Top på Hotel Munkebjerg i Vejle og vinder guld og sølv ved OL for kokke.

I 2014 vinder han prisen "årets unge kokketalent" i restaurantguiden Whiteguide 2014 og bliver nomineret som Årets gennembrud i Den Danske Spiseguide. Vinder titlen som ÅRETS HOTDOG KONGE og skaffer sammen med andre kr. 165.000 til BØRNEFONDEN. Han får topanmeldelser i Smag og Behag og i Berlingske Tidende og Tree Top bliver kåret som en af de 15 bedste restauranter i Danmark og 30 bedste restauranter i Norden af Whiteguide Nordic 2015.

I 2015 er han med til af vinde guld ved VM for kokke. Starter firmaet Munk Food & Innovation. Får 2 plads ved Bocuse do´r udtagelsen og 3 plads ved Årets kok. Kåret som den der lavede den bedste ret i Whiteguide 2015 i hele Norden. Skaffer sammen med andre kr. 145.000 til at få en kokkekollega hjem fra Kina. Bliver nomineret som "Årets frivillig" af Samvirke og Tree Top bliver kåret som den 14 bedste restaurant i DK, af White Guide Danmark og får priser for deserter og snacks.

Vi venter alle på, at høre om hans nyeste projekt og glæder os meget til at byde ham velkommen på Læsø.