Læsøhummerhaler på spæd salat

Friskkogte Læsøhummerhaler på spæd salat serveret med olie/lime dressing og brød


De friskkogte og pillede hummerhaler anrettes på spæd salat og friske grønne krydderurter og overhældes med dressing.

 

Dressing:
Prøv Dem frem med mængderne af nedenstående:

Frisk ingefær skrælles og skæres i meget fine små tern.

 

Hvidløg pilles og blendes med grov Dijon sennep.

 

Saft af ca. 2 limefrugter tilsættes

 

Ca. 2 dl. god olivenolie tilsættes lidt af gangen, for ikke at dressingen skiller.

 

Dressingen tilsmages med ingefær, salt og peber.