Kogebøger

Ristede jomfruhummere "x-large" m/lokale hindbær, skinke fra Slagter Juul, lakridssirup og vilde Læsø krydderurter

Ristede jomfruhummere "x-large" m/lokale hindbær, skinke fra Slagter Juul, lakridssirup og vilde Læsø krydderurter (5 personer).

20 stk. Store jomfruhummere.
2 bk. Læsø hindbær.
1 bdt. Frisk estragon.
5 skiver Læsø-skinke fra Slagter Juul.
20 flotte stængler Salturt.
1 bdt. Kørvel.
Ca. 4 stk. Læsø-skalotteløg
Læsø jomfru-sydesalt

Vanille vinaigrette:
1 usprøjtet citron.
1/2 stang vanille.
Ca. 4 spsk olivenolie
Ca. 2 spsk. lyng honning (var så heldig at få det sidste glas fra Hans Ole Steffensens lille produktion... Tusind tak for hjælpen Ulla og Ole...)

Lakridssirup:
En tynd sukkerlage koges op med meget fintrevet engelsk rå-lakrids og køles ned.

Fremgangsmåde:

Vanillevinaigrette:
Citronskal fra 1 citron rives meget fint og blandes med saft fra halvdelen af citronen, kornene fra den halve vanillestang, honning, olivenolie og salt.
Skinken skæres i trekanter og pensles med lidt olie, bages sprøde i ovnen ved 190 gr. I få minutter.

Jomfruhummmerne pilles og halerne stikkes på en lang tandstikker, så disse holder formen under tilberedningen.
Ristes på en varm pande ca. 30 sekunder på hver side. (kommer meget an på størrelsen... de skal være ”glinsende” inden i...)

Anrettes på vinaigrette, skiver af rå Læsø-løg, de friske hindbær, krydderurterne, små trekanter af Læsøskinken og lakridssirup.

Kontakt PR-medarbejder
Jess Jessen Klixbüll
Tlf. 40420505