Deltagere 2021

Kristoffer Ringsing, Årets kok 2019. Restaurant B-Spis, Næstved.
Simon Hedegaard Derosche, Restaurant Tabu, Aalborg.
Diamond Tirawut Intawong, Restaurant Kiin Kiin 71 i Nyhavn.
Mads Søndergaard. Det danske Kokkelandshold. TV-3 medredaktør i Marsterchef.
Brian Boysen, ”Der Verrückte Däne”. Brian´s Steak & Lobster, Hamborg.

Deltagere 2021

  • Alexander Ifversen
  • Linn Mosby
  • Patrick Godborg
  • Sylvester Andersen
  • Rikke Jensen

Alexander IfersenVi har hermed glæden af at præsentere den tredie deltager i kokkekonkurrencen om ”Den gyldne Jomfruhummerklo” ved Læsø Jomfruhummerfestival konkurrence på Østerby Havn, lørdag den 7. august 2021, nemlig Alexander Ifversen.

Alexander er køkkenchef på lokale Restaurant Badehotel Strandgaarden på Læsø.

Alexander Ifversen blev i 2018 udlært på Restaurant Nam i Aalborg. Her var han med på holdet der i 2018 blev vinder af Aarhus Food Festivals Local Cooking kokkekonkurrence. Nam havde sikret sig finalepladsen ved at vinde en regional konkurrence, som blev afviklet under Hirtshals Fiskefestival.

Alexander har i både 2020 og 2021 arbejdet som køkkenchef på Strandgaarden. Jomfruhummerfestivalen er meget glad for igen, at have en lokal deltager og Badehotel Strandgaarden har to gange tidligere leveret en kok der har vundet ”Den gyldne Jomfruhummerklo. I 2008 Allan Poulsen og i 2010 Rasmus Klitgaard Nielsen.

Linn MosbyVi har hermed glæden af at præsentere den anden deltager i kokkekonkurrencen om ”Den gyldne Jomfruhummerklo” ved Læsø Jomfruhummerfestival konkurrence på Østerby Havn, lørdag den 7. august 2021, nemlig norske Linn Mosby.

Restauratør Jan Restorff har udtalt om Linn:   ..Du er et fantastisk menneske og en super kok. Humøret fejler ikke noget. Livet er bare bedre med din type glade menneske”.

Linn Mosby er 24 år og født i Norge. Tog uddannelsen som kok  ved Tangen videregående Skole i Norge i årene 2013 – 2015.

Blev kokkeelev i 2015 ved Retaurant Måltid i Kristiansand, videre på Boen Gård i Kristiansand og afsluttende i 1 ½ år som elev på Søllerød Kro. Blev så Souschef og assisterende køkkenchef på Restaurant Trio i København, for i april 2019 at blive Chef de parti på Søllerød Kro. I november 2020 tog hun tilbage til Norge og arbejder nu som souschef på Restaurant Smag og Behag i Kristiansand i Norge.

Hun er erfaren kokkekonkurrence deltager og Norske Mesterskaber i kokkekunst i 2016, til Mad:id med Marius Dragsted Kjelsrud, Fik 1. plads i Årets østerskok sammen med Simon Trane i 2018.

Vi glæder os til at se Linn på Læsø og se hvad hun kan få ud af Sjøkrebsen – det norske navn for Jomfruhummeren, på latin Norwegian Lobster.

Patrick GodborgVi har hermed glæden af at præsentere den første deltager i kokkekonkurrencen om ”Den gyldne Jomfruhummerklo” ved Læsø Jomfruhummerfestival konkurrence på Østerby Havn, lørdag den 7. august 2021, nemlig Patrick Godborg.

Gourmetkøkkenet er Patricks træningslejr udtalte han, da han var køkkenchef på Restaurant Babette i Vordingborg. Af hans CV fremgår det at han har været kokkeelev på Noma og Nimb i Tivoli og efter han blev udlært har han arbejdet på Restaurant Koefoed, som køkkenchef på Restaurant Babette – Restaurant Kokkeriet og nu på Restaurant Radio i København.

Han er en erfaren konkurrence kok og har vundet Local Cooking , Østers Festival. Meyers æble festival og Kartoffelprisen. Han er blevet valgt som ”Årets souschef i den danske spiseguide” og været med til at blive valgt som ”Årets restaurant 2017” i sin tid på Restaurant Babette.

Sylvester AndersenVi har hermed glæden at præsentere den fjerde deltager i kokkekonkurrencen om ”Den gyldne Jomfruhummerklo” ved Læsø Jomfruhummerfestival konkurrence på Østerby Havn, lørdag den 7. august 2021, nemlig Sylvester Andersen.

Sylvester er kogebogsforfatter til ”Spiselige blomster”.

Sylvester Andersen har siden barnsben været i køkkenet og kom meget naturligt i kokkelære som 16 årig og blev efterfølgende udlært på Restaurant Alsace i 2012. Han forlod kokkeskolen med en Sølvmedalje og rejste som assistent med Mads Refslund til New York og Washington og var kok på bl.a. Dovetail i New York.

Efterfølgende har han arbejdet på Restaurant NIMB i Tivoli i København, på Alberto K og som souschef på Restaurant AOC** og nu som køkkenchef på Restaurant Sølyst i Den Kongelige Skydebane.

Sylvester har stor passion for små flotte detaljér i maden, især blomster og spæde urter og han udgav i 2019 kogebogen ”Spiselige Blomster” fra Forlaget Muusmann

Vi har hermed glæden af at præsentere den femte deltager i kokkekonkurrencen om ”Den gyldne Jomfruhummerklo” ved Læsø Jomfruhummerfestival konkurrence på Østerby Havn, lørdag den 7. august 2021, Rikke Jensen.

Rikke er opvokset på Læsø og er nu køkkenchef på Restaurant Gratværk i Frederikshavn.

Rikke startede allerede som 13-årig i restaurationsbranchen på Læsø, som opvasker på Lærkely. Kaffe og pizza på Mejericafeen og meget alsidigt arbejde hos kunstneren Anne Julie.

Hun har været ansat som ufaglært kok og tjener i en årrække.

I 2016 kaldte Bornholm og en ny gastronomisk verden åbnede sig, håndværket kom i centrum og niveauet blev højt. Hun blev med sin erhvervserfaring, kompetence afklaret til at tage uddannelsen som kok. Kom i lære på Christianshøjkroen, under Troels Madsen og stiftede også bekendtskab med Daniel Kruse. Daniel Kruse vandt i 2018 ”Den gyldne Jomfruhummerklo”. Hun blev udlært i september 2018 og overtog lokalerne til Gratværk i Frederikshavn to dage efter.

I Frederikshavn har hun åbnet Restaurant Gratværk den 1. oktober 2018 sammen med sin mand, selvfølgelig primært pga. kærligheden til at lave mad og for at give folk en god oplevelse, men også for at oplyse folk om dyrevelfærd og bæredygtighed. To meget vigtige kernestene for virksomheden.