Hummerburger
Hummerburger / Sandwich (4 personer).
Hummersalat.
400 g. hummerhaler (kogt og pillet)
150 g. Græsk Yoghurt
1-2 fed hvidløg hakkes fint
1 frisk rød chili i små tern
½ agurk skrælles og i små tern
Lidt sennep
Butterdejstrekanter / Sandwichbrød.
2 plader butterdej.
æg til pensling.
4 skiver sandwichbrød som ristes.
Æggestrimler.
2 æg
½ bundt frisk dild.
Derudover.
12 stk. friske asparges el. fra glas.
4 skiver sprødstegt bacon
lidt ruccola salat.
Hummersalat
Smag Yoghurt til med hvidløg, chili, sennep, salt og peber og vend agurketern og de kogte og pillede jomfruhummer haler i.
Butterdejstrekanter
Læg de to butterdejsplader oven på hinanden og rul dem ud så der kan blive fire trekanter, pensel dem med æg. Drys Læsøsalt og groftkværnet peber på. Skær pladerne ud i trekanter, bageS 10-12 min. ved 200 grader.
Æggestrimler.
Rør forsigtigt æggene med en gaffel og kom friskhakket dild i samt salt og peber. Hæld æggene ud på en stor pande i et meget tyndt lag og lad det stivne ved svag varme. Lad det køle af og skær omeletten i meget tynde strimler.
Del butterdejstrekanterne som en burgerbolle og læg dem sammen med hummersalaten, æggestrimlerne, asparges, ruccola og sprødstegt bacon. Eller læg det sammen som en sandwich