2024 - Daniel Kruse vinder!

Helle Brønnum motiverede prisen:
"Vi er fuldstændig enige; der burde være fem gyldne kløer, for alle fem er vindere… Men vi skal vælge en (...) Det er jo det, du altid gør, Daniel, du driller os med dit søde køkken, men på den fine måde. Og man kan sige ’dessert, jomfruhummer, aaah, det er for langt ude’. Men det lykkedes dig faktisk at holde fast i Læsø DNA’et i dine ingredienser. Den første skål med de små hindbærperler, jomfruhummeren fik lov til at spille med hele vejen, og du udfordrede den nok lidt mere ved at gøre det i det søde køkken. Det var ikke bare hindbærperler, men perler for hummer…
Vi skal gi’ en pris, og prisen går til den, der både rummer DNA, en rundtur på Læsø, et fremragende håndværk og en kreativitet ud over det sædvanlige – fra ø til ø – Daniel Kruse!"

 

Galleri 2024

Program for lørdag
den 3. august 2024,

Østerby Havn
ved Læsø Fiskeindustri

Rundvisning på Læsø Fiskeindustri:
kl. 10.00, 11.00 og 12.00
Billetter til 50,- kr. hos Læsø Turistkontor
og på dagen i vekselboden på festivalpladsen.

Festivalen livestreames på Facebook

Der vil være boder på pladsen med Hotel Nygaard, Læsø Tang, Læsø Is, Jomfruhummersuppe ved Restaurant Modvind, Festivalens egen HumDog-bod med hummertallerken og andet godt, ølbod, vinbod og kaffebod.

Kl. 10.00

Pladsen åbnes med konferencier Jes Dorph-Petersen og Leif Ladefoged på dommerscenen og Louise Bech Brønnum i kokketeltet.

Kl. 10.15

Jess Jessen-Klixbüll, formand for styregruppen, holder 20-års jubilæumstale

Kl. 10.30

Eno Flier m.fl. synger hummerpille-sangen

Kl. 10.45

Præsentation af de fire dommere ved Jomfruhummerfestivalen:
Per Mandrup, Helle Brønnum Carlsen, Katrine Klinken og Keld Johnsen

Kl. 11.00 > konkurrencen...

Retter og kokke vil løbende blive præsenteret og kommenteret fra scenen ved Jes Dorph-Petersen og Leif Ladefoged.

Fra kokketeltet er det Louise Bech Brønnum, der kommenterer og også er rundt på pladsen ved de enkelte boder.

Kl. 11.00: Deltager #1, 

Kl. 11.45: Deltager #2, 

Kl. 12.30: Deltager #3, 

Kl. 13.15: Deltager #4, 

Kl. 14.00: Deltager #5, 

Kl. 12.00 - præsentation...

Kl cirka 12 vil deltager #1 præsentere sin ret for dommerne.

 

Kl. 15.00

Overrækkelse af ”Den gyldne Jomfruhummerklo” på dommerscenen.

Åbningstaler 2024 ...

Jess Jessen-Klixbüll holder jubilæumstale

Jess Jessen-Klixbüll (th)

Jubilæumstalen er lagt i de kapable hænder på Jess Jesen-Klixbüll, som er formand for styregruppen, tidligere færgedirektør, en af initiativtagerne til Jomfruhummerfestivalen, medlem af Læsøs Kommunalbestyrelse og yderst aktiv i det lokale kulturliv og indenfor Læsøs UNESCO-projekt med Salt og Tang.

Deltagerne 2024

Daniel Kruse

# 1: Daniel Kruse, vinder 2018

Tjek 2018 i vores arkiv

Daniel Kruse

Daniel Kruses skudsmål før deltagelsen i Jomfruhummerfestivalen i 2018 var, at han er én af Danmarks allerbedste dessertkokke. Punktum.
Det var med afsæt i, at han havde vundet Chokoladeprisen, At han også er en stærk konkurrencekok er bevist med en sejr i Sol ovre Gudhjem og mere til. Og altså så i 2018 Den gyldne Jomfruhummerklo i et meget stærkt felt.
Daniel har før været på Restaurant Molen og Stammershalle Badehotel begge på Bornholm, Restaurant Formel B, Søllerød Kro (én Michelin-stjerne) og SAISON (Erwin Lauterbach).
I 10 år har Daniel været at finde på det Danske Kokkelandshold.
På Stammershalle Badehotel hev han fulde plader hjem, når Danske Madanmeldere, inkognito, lagde vejen forbi.

Aktuelt her i 2024 har Daniel Kruse ansvaret for Restaurant Det Røde Pakhus på Bornholm, som han også er medejer af, og han har en helt klar motivation for at sige ja til et gensyn med Læsø:

"Det er jo hyggeligt. Hård konkurrence, men simpelt hen helt vildt hyggeligt til den festival, så jeg tager hele familien med til Læsø - de skal også have samme fornemmelse, som jeg havde i 2018, og vi glæder os rigtigt meget".

Læs mere om Det Røde Pakhus Se White Guides anmeldelse af Det Røde Pakhus
Ninna Bundgaard Christensen, Sinatur, deltager i Jomfruhummerfestivalen 2023, vandt i 2009

# 2; Ninna Bundgaard Christensen, vinder 2009

Tjek 2009 i vores arkiv

# 3; Rasmus Klitgaard Nielsen, vinder 2010

Tjek 2010 i vores arkiv
Magnus Brandenburg Carlsen, Alchemist - kartoffelprisen 2020 - foto Søren Gammelmark

# 4: Magnus Brandenburg Carlsen, vinder 2022

Tjek 2022 i vores arkiv

Magnus B. Carlsen

Fra Alchemist får vi et gensyn med deres souschef, Magnus Brandenburg Carlsen, som vandt i 2022, og nu igen bliver én af deltagerne i årets Jomfruhummerfestival. 

Magnus har været med hos Alchemist siden den blev genfødt på Refshaleøen, og er dermed en stærk del af det team, som står bag den formidable succes, som Alchemist oplever.

Følg Magnus B. Carlsen på Instagram Læs om Alchemist og kåringen som Europas bedste Læs om Magnus som Rising Star i yeswefood.dk

#5, Brian Mark Hansen,
vinder 2014

Tjek 2014 i vores arkiv

Dommere 2024

Per Mandrup, overdommer

Per Mandrup, overdommer Læsø Jomfruhummerfestival

Per Mandrup har nydt, spist, smagt og vurderet de mange retter i samtlige de 19 år, at  kokkekonkurrence om den Gyldne Jomfruhummerklo har været afholdt. CV’et er alenlangt: Tidligere Teammanager på Det Danske Kokkelandshold. Tildeling af en række flotte anerkendelser og ordner indenfor den gastronomiske verden, både i Danmark og Internationalt, hvor Per ofte er at finde som dommer ved konkurrencer på højt niveau. Per Mandrups hjerte banker for de unge kommende kokkestjerner, der er på vej til at sætte Danmark på det Gastronomiske Verdenskort. Siden 2017 har Per været med til at skabe Culinary Institute by VejleErhverv i Food Innovation House i Vejle, med et stærkt fokus på SMAG, holistisk sensorik hvor alle sanserne smager maden.

Per Mandrup hviler ikke på laurbærrene, og står i spidsen for "Smagens Univers" , som leverer konsulentydelser indenfor Hotel og Restaurantsegmentet, omkring koncept-, konkurrence-, måltids-, og opskriftudvikling Ydelser indenfor fødevarebranchen ligger på; fødevare / produktudvikling med fokus på den gastronomiske smag ved opskalering
Vores mission er ”at skabe rum for det sunde og sanselige måltid som fundament for god livskvalitet”
Kodeord er; SANS, VELSMAG, INNOVATION, MADGLÆDE, MADMODIGHED

Per Mandrup har i en periode på 6 år stået bag komfuret og drevet Michelin restauranten Les Etoile - et un Rose i København.

Læs mere om Per Mandrup

Helle Brønnum Carlsen

Helle Brønnum

Helle Brønnum Carlsen sætter sig for 18. gang til dommerbordet til den 19. udgave af Læsø Jomfruhummerfestival – Danmarks ældste og hyggeligste kokkekonkurrence.

Dårligt er blækket tørt på denne præsentation, førend at Helle har residensforlæggelse fra København Ø til Læsø og stranden i Vesterø (på Læsø tager man nemlig I STRANDEN), som det er sket hver eneste sommer i Helles liv.

Kærligheden til Kattegats Perle kommer til udtryk i Helles nyeste bogudgivelse "Mine Somre i Paradis 2", som ret naturligt blev præsenteret på Læsø Spisehus i Påsken 2019. Bogen er fyldt med opskrifter, fortællinger mv. om øen, som fruen holder så meget af. Og lur os, om den ikke bliver mulig at købe til Årets Jomfruhummerfestival.

Ud over den friske fisk og de andre uovertrufne grøntsager, som bl.a. Inger og Else frembringer i sæsonen, nyder Helle sin daglige morgendukkert i Kattegat og det ”at kunne se langt” – det er noget helt særligt ved Læsø, siger fruen med aner tilbage til Carlsens Hotel i Vesterø.

Læsø er én af de to ting, der spiller en afgørende l rolle seminarielektor Helle Brønnum Carlsen liv. Den anden er maden, hvoraf fruen gennem snart 30 år har skrevet om, anmeldt og arbejdet med mad. Helle har i de sidste 22 år leveret opskrifter og madklummer til bl.a. Information, Berlingske Tidende, I Form, Politiken, Weekendavisen, Smag og Behag, White Guide Danmark og Familie Journal. Alle steder en højt skattet madanmelder med en stor fast læserskare. OG ikke mindst meget respekteret og afholdt af de restauranter og kokke som blev vurderet. Altid sagligt, professionelt og med høj etik, selv om talenterne måske ikke altid rakte til de eftertragtede 6 stjerner. I Weekendavisen bringes dybdegående artikler om madens forunderlige verden.

Katrine Klinken

Katrine Klinken

Katrine er faglært kok (hos Jan Hurtigkarl og Erwin Lauterbach) og ernærings- og husholdningsøkonom,samt arbejder freelance som madskribent og konsulent. Og er forfatter til en stribe kogebøger for børn og voksne. Mest kendt er nok hendes madbibel – "Måltider" med 500 opskrifter opdelt på sæson. Og JA – der er opskrift med Jomfruhummere: ”At spise jomfruhummere og andre skaldyr er forbundet med fri- og feriedage. Det er en dejlig sommerlig frokostret, forret eller hovedret….” Mere enig kan man ikke være. Katrine har skrevet en hel kogebog tilegnet "Skaldyr", hvor der naturligvis også er opskrifter med Jomfruhummere, som kan tilberedes hjemme i egne gryder.

Katrine holder foredrag og underviser på kurser for børn og professionelle madhåndværkere i bl.a. at tilberede velsmagende mad, der både bevarer lokale madtraditioner og er fornyende og sæsonbetonet. Hun brænder for dejlige fælles måltider og mad, der er lavet godt og af den rene vare – mad med stor smag, nydelse og oplevelse. Det er vigtigt at lære om mad og måltider fra man er barn, men man kan lære at lave made hele livet! Inspiration finder hun selv ved at bruge sæsonens råvarer og på rejser, hvor hun møder madhåndværkere, der laver lokal mad. En stor del af vores madkultur kan betegnes som »fast, cheap and easy«, hvor mange går glip af meget, når mad og måltider ikke får mere opmærksomhed.

Katrine Klinken er også yderst aktiv med flotte billeder på Instagram.

Keld Johnsen

Keld Johnsen

Keld Johnsen (f. 1952) er ikke kun en af Danmarks dygtige kokke. Han er også vinimportør og sommelier. Han afsluttede sin kokkeuddannelse (med ros) i 1973 og var allerede dengang meget optaget af vin. Han syntes, at kokke vidste alt for lidt om vin, så han gik i gang med et grundigt selvstudium, der førte til en tredjeplads i Sopexas vinkonkurrence i 1989.
I disse år deltog han også i flere kokke-konkurrencer og vandt en række attraktive præmier. Samtidig underviste han i fransk vin på Alliance Française og på Det franske Kulturinstitut og uddannede sig til merkonom i markedsføring og afsætning.
I 1978 forpagtede han restaurant The Diplomat på den amerikanske ambassade og fik fra første dag smag for amerikanske vine. Det var vine, som dengang ikke kunne købes i Danmark, så Keld Johnsen måtte selv i gang med at importere dem. Han stiftede derfor americawine.dk i 1979, som han drev frem til 2022, hvor han efter eget udsagn blev semi-pensionist.

Tiden som semi-pensionist bruges blandt andet på at afholde vinmiddage og smagninger, og så forskellige opgaver som gastronomisk konsulent, hvor han afholder middage med forskellige temaer - Vietnam, New Zealand, Australien, Kina, Spanien og det ukendt Frankrig.

Keld Johnsen har været medlem af Dansk Sommelier Forenings bestyrelse og redaktionschef for foreningens medlemsblad. Han har skrevet flittigt i eget blad samt blandt andet i Smag & Behag, ligesom han har skrevet om amerikansk vin i Gyldendals Vinleksikon.

Fotos fra Jomfruhummerfestivalen 2023
Fotos Lars Gundersen

Flere fotos fra Jomfruhummerfestivalen 2023
Fotos Tom Andersson